Prøv modelflyvning i Guldager!


Fart og spænding

Hurtig FPV flyvning eller spændende helikopterflyvning. Modelflyvning kan virkelig få adrenalinen til at bevæge sig i kroppen.

Teknik og bygning

Selvbyg eller færdige modeller. Lodning og programmering. Du bestemmer helt selv, hvor nørdet og teknisk det skal være.

Socialt samvær

Et hyggeligt fællesskab er en stor del af modelflyveklubben. Kom og få dig en hyggelig snak. Vi er med på den værste.

Vi flyver blandt andet med


El-motor fly


Svævere


Helikoptere


Droner



Droneflyvning i Guldager Modelflyveklub

I Guldager Modelflyveklub flyver vi også med multirotorer - Det man også ofte kalder droner. Vi flyver både med fotodroner og ræserdroner.

Guldager Modelflyveklub har både faciliteter og udstyr der gør det muligt at flyve multirotorræs. Dronerne kommer let op på 50 km/t og giver føreren af dronen et adrenalinkick gennem dennes videobriller.



Kig forbi - og få en snak

Vi er altid friske på en god snak - Har du lyst til at begynde at flyve modelflyvning, eller måske blot lære lidt mere om sporten, er du altid velkommen til at kigge forbi.

Vores bane er beliggende ved Guldager Idrætshal lige udenfor Esbjerg og er let tilgængelig. Du kan læse meget mere om, hvordan du finder os her.